Grethe og Jørn Kures Middelhavsfærd med Seks`eren fra 2005 til 2011 og andre rejseaktiviteter
.
Forespørgsel om optagelse af private fællesveje som offentlige veje
Indbakke
Søren Peter Kongsted spk@vd.dk
tors. 14. nov., 11.22 (for 1 dag siden)
til jornkure@mail.dk
Vores sags ID: EMN-2024-613476
Kære Jørn Kure
Vi vedlægger hermed vores svar på din forespørgsel af 14. september 2024.
Venlig hilsen
Søren Peter Kongsted
Jurist
Jura
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
Direkte +45 7244 3113
Med udgangspunkt i bæredygtig udvikling arbejder Vejdirektoratet for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.
Læs om Vejdirektoratets behandling af personoplysninger.
...
[Meddelelsen er forkortet] Se hele meddelelsen
Én vedhæftet fil • Scannet af Gmail
Forespørgsel om optagelse af private fællesveje som offentlige veje
I e-mail af 14. september 2024 har du rettet henvendelse til Vejdirektoratet med spørgsmål om
Hillerød Kommunes iagttagelse af det forvaltningsretlige lighedsprincip ifm. optagelse af private
fællesveje som offentlige veje.
Baggrund for din henvendelse
Du har som baggrund for din henvendelse oplyst, at du bor i Åparken i Uvelse, og at du har haft
en længere dialog med Hillerød Kommune om muligheden for optagelse af vejene i dette kvarter
som offentlige veje, ligesom vejene i Kornvænget og Kærstykket allerede er det.
Du har – i hovedtræk – oplyst, at Uvelse tidligere hørte under Slangerup Kommune, og at denne
kommune havde en praksis med at optage private fællesveje som offentlige veje – efter
ansøgning – hvis vejene var i en god stand, og samtlige grundejere havde skrevet under på en
kommunal overtagelse.
Hillerød Kommune1 har – som ny vejmyndighed2 – imidlertid overfor dig m.fl. oplyst, at den ikke
uden videre optager private fællesveje som offentlige veje, men at dette sker efter
bestemmelserne i privatvejslovens3 § 58, konkret efter bestemmelsen i § 58, stk. 3, og hvor en
trafiktælling viser, at andelen af den gennemkørende trafik på en privat fællesvej overstiger 50%.
Din anmodning
Du har på den baggrund anmodet os om at vurdere, hvorvidt Hillerød Kommune i sin
administration af overtagelse (opklassificering) af private fællesveje i villaområder til offentlige
veje overholder den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
Vejdirektoratets kompetence
Vejdirektoratet er klagemyndighed på vejlovgivningens4 område, hvor vi afgiver både generelle
udtalelser om fortolkningen af bestemmelserne i vejlovgivningen og en række bestemmelser i
1 Såvel forvaltningen som kommunens borgmester.
2 Siden 1. januar 2007.
3 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1050 af 17. september 2024
4 Vejloven og privatvejsloven.
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf. 7244 3333
vejdirektoratet.dk
vd@vd.dk
EAN 5798000893450
SE 60729018
Vejdirektoratet er en styrelse
under Transportministeriet
2/5
færdselsloven5 samt afgør konkrete klager over afgørelser truffet af kommunerne eller politiet
efter disse bestemmelser6
.
Når Vejdirektoratet tager stilling til en klage over en afgørelse truffet af en kommune eller politiet
efter disse bestemmelser, kan vi kun tage stilling til retlige spørgsmål, det vil sige, om afgørelsen
er lovlig. Vi kan derimod ikke tage stilling til kommunens eller politiets skøn inden for lovens
rammer og kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt en lovlig afgørelse er rimelig eller
hensigtsmæssig7
.
Vi kan heller ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål eller til forhold efter anden lovgivning.
I forbindelse med en udtalelse kan vi ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår
som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt eller et konkret sagsudfald. Vores udtalelser
skal derfor være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence
som klagemyndighed.
Vi kan derfor alene afgive en generel besvarelse på de indsendte spørgsmål, da vi netop også
fungerer som klagemyndighed i forbindelse med kommuners afgørelser på vejlovgivningens
område.
Vi kan således ikke i en generel udtalelse tage stilling til konkrete klager over forhold, herunder
foretage vurderinger af om en kommune – som vejmyndighed – har iagttaget reglerne i
vejlovgivningen samt forvaltningslovens8 bestemmelser og almindelige forvaltningsretlige
principper. En sådan undersøgelse vil forudsætte, at der foreligger en forvaltningsretlig afgørelse
fra kommunens side, og at den er blevet påklaget rettidigt til Vejdirektoratet af en klager med den
fornødne partsstatus i spørgsmålet.
Hvilke regler gælder?
Vejlovens regler om opklassificering
Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, hvilke
bestående kommuneveje der skal flyttes, nedklassificeres eller nedlægges, jf. vejlovens9 § 124,
og hvilke private fællesveje der skal optages som kommuneveje. Beslutninger herom skal træffes
på baggrund af en samlet trafikal vurdering og må ikke kun være begrundet i økonomiske forhold.
Dette fremgår af vejlovens § 15.
Privatvejslovens regler om opklassificering mv.
Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert femte år vurdere, om en privat fællesvej har en sådan
betydning for den almene færdsel, at vejen bør optages som offentlig, jf. vejlovens § 15. Dette
fremgår af privatvejslovens § 58, stk. 1.
5 Lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, som senest ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
6 Transportministeriets bekendtgørelse nr. 469 af 4. maj 2023 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser, som ændret
ved bek. nr. 408 af 17. april 2024.
7 Dette gælder dog ikke klager over ekspropriationsbeslutninger, jf. vejlovens kapitel 10, og hvor Vejdirektoratet har fuld
prøvelsesret.
8 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 og lov nr. 655 af 11. juni
2024., som ændret ved lov nr. 655 af 11. juni 2024.
9 Lov om offentlige veje m.v., lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024.
3/5
Anmoder vedligeholdelsespligtige grundejere til private fællesveje i byzone, der ved en fordeling
efter § 49 er eller vil kunne blive pålagt at afholde mindst to tredjedele af de samlede udgifter til
en privat fællesvejs vedligeholdelse, kommunen om det, skal kommunen gennemføre en
trafiktælling til belysning af, hvor stor en del af den motorkørende trafik på vejen der er almen
færdsel. Grundejerne kan ikke stille krav om en sådan undersøgelse, medmindre der er gået
mindst 4 år fra sidste trafiktælling. Dette fremgår af privatvejslovens § 58, stk. 2.
Viser den i stk. 2 nævnte trafiktælling, at den gennemgående motorkørende trafik på vejen udgør
mere end 50 pct. af den samlede motorkørende trafik, skal kommunalbestyrelsen optage vejen
som offentlig, jf. vejlovens § 15, eller gennemføre færdselsregulering, der nedbringer den almene
færdsel på den private fællesvej, så den kommer under 50 pct. Dette fremgår af privatvejslovens
§ 58, stk. 3.
Ansøgerne afholder udgifterne vil trafiktællingen, jf. stk. 2. Hvis den gennemgående færdsel
udgør mere end 25 pct. af den samlede motorkørende færdsel på vejen, afholdes udgifterne dog
af kommunen. Kommunalbestyrelsen kan, inden trafiktællingen udføres, stille krav om, at
ansøgerne stiller sikkerhed for udgifterne hertil. Dette fremgår af privatvejslovens § 58, stk. 4.
Forvaltningsrettens lighedsprincip
Det følger af den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, at hvis de væsentlige
forhold i en sag er ens, skal sagerne behandles lige i retlig henseende. Myndighederne må
således ikke foretage usaglig forskelsbehandling.
Vores svar
Hvilke hensyn kan kommunen varetage ved opklassificering?
Bestemmelsen i vejlovens § 15 giver kommunen hjemmel til at beslutte at optage private
fællesveje som offentlige veje.
Der er ikke i vejloven eller privatvejsloven nærmere regler om, hvornår en vej skal anlægges eller
optages som offentlig vej. Spørgsmålet, om en vej skal være offentlig vej, beror på kommunens
saglige skøn, herunder først og fremmest over vejens betydning for den almindelige færdsel.
Hvis det lægges til grund, at en privat fællesvej overvejende anvendes til færdsel, der ikke har
ærinde til eller betjener ejendomme ved den pågældende vej og heller ikke er lokaltrafik, fordi den
pågældende vej indgår i et afgrænset net af flere veje, bør en sådan vej i almindelighed være
offentlig.
Med bestemmelsens § 15, 2. pkt., er det præciseret, at anlæg og nedlæggelse af offentlige veje
og optagelse af private fællesveje skal ske efter en samlet konkret, trafikal planlægning. En
beslutning efter § 15, der kun er begrundet i økonomiske hensyn, vil således ikke være lovlig.
Optagelse af private fællesveje som offentlige veje skal således ske som led i den øvrige trafikale
planlægning i kommunen. Det forudsættes dermed, at kommunen i forbindelse med sin
administration af vejområdet derfor jævnligt vurderer, om der af hensyn til den almindelige færdsel
er et trafikalt grundlag for at optage private fællesveje som kommuneveje, jf. også
privatvejslovens § 58, stk. 3.
Hvis den gennemgående motorkørende trafik på en privat fællesvej er på over 50 pct. af den
samlede motorkørende trafik på vejen, skal vejen opklassificeres til offentlig vej, jf.
4/5
privatvejslovens § 58, stk. 3, eller der skal foretages foranstaltninger, der nedbringer den
gennemkørende trafik10
.
Der kan også være andre almene, trafikale formål end den gennemkørende trafik, der taler for at
optage veje som offentlige, ex realisering af kommunens parkeringsstrategi. I samme forbindelse
kan trafiktekniske hensyn også tale for, ex. ved forbedring af færdselssikkerheden på en bestemt
vejstrækning med etablering af større færdselsregulerende foranstaltninger, ex lyskryds,
rundkørsel mv. Endvidere kan beliggenheden af kommunale institutioner, ex plejehjem,
biblioteker, skoler, børneinstitutioner mv., også sagligt tale for en optagelse som offentlig vej
netop på grund af offentlighedens trafikale interesse i at kunne komme til og fra sådanne
institutioner. Omvendt er det dog anerkendt, at en kommunal institution kan ligge på en ejendom,
der grænser til en privat fællesvej og have vejret til den private fællesvej, hvorfor færdsel til og fra
institutionen er vejberettiget færdsel og ikke kan betegnes som offentlighedens færdsel.
Privatretlige hensyn
Kommunen vil derimod ikke kunne varetage rent privatretlige hensyn som saglige hensyn.
Kommunen kan eksempelvis således ikke optage veje som offentlige, fordi man finder det
urimeligt, at bestemte grundejere (vejberettigede) på en privat fællesvej har ansvaret for vejens
løbende vedligeholdelse. Hvis private fællesveje fremstår som nedslidte mv., må kommunen i
stedet anvende bestemmelserne i privatvejslovens §§ 44-55 for på ny at bringe sådanne veje i
en god og forsvarlig stand.
Hvilken praksis skal kommunen følge?
I forhold til tidligere kommuners praksis på området, jf. kommunalreformerne i 1970 og i 200711
,
er kommunen (som vejmyndighed) i dag alene bundet af sin egen praksis. Kommunen er således
ikke bundet af, hvilken praksis tidligere kommunale vejmyndigheder før kommunalreformerne
måtte have haft på området, og det uanset om en sådan tidligere praksis har været anset for
lempelig eller ej. En sammenlagt kommune vil derfor kunne justere sin praksis, så den efter
kommunalreformen bliver anderledes, end den praksis kommunerne hver især havde før
sammenlægningen.
Det skal dog bemærkes, at selvom kommunen i dag følger en bestemt (ny) praksis, er den
forpligtet til ikke at sætte sit skøn ”under regel” men i stedet foretage en konkret vurdering fra sag
til sag.
Det forvaltningsretlige lighedsprincip
Kommunen er – som en offentlig forvaltningsmyndighed – tillige underlagt det forvaltningsretlige
lighedsprincip, hvorfor en uens praksis internt i kommunen i forhold, der umiddelbart kan anses
for sammenlignelige12, vil skulle kunne forklares ud fra saglige hensyn, jf. ovenfor.
10 Ved valg af færdselsregulering, der skal godkendes af politiet, skal der tages hensyn til de vejberettigedes ret til at
benytte vejen. Kommunen kan ikke afspærre eller etablere forbud mod færdsel på en sådan måde, at de vejberettigede
ikke fortsat kan udnytte deres vejret, medmindre de har anden vejadgang og afspærringen etableres efter aftale med de
vejberettigede. Kommunen kan således ikke afspærre vejen fysisk eller ved skiltning, hvis nogen grundejer derved mister
sin hidtidige adgang til offentlig vej.
11 Og som i dag har reduceret antallet af kommuner til 98.
12 Ex. to ens villakvarterer, og hvor kommunen kun beslutter at optage vejene i det ene kvarter som offentlige veje.
5/5
I modsat fald kan kommunen i en klagesag13 risikere, at klagemyndigheden må anse den uens
praksis som udtryk for usaglig forskelsbehandling, hvorfor sagen hjemvises til kommunen til
fornyet behandling.
Det skal dog bemærkes, at en kommune ikke umiddelbart kan anses for forpligtet til at optage
samtlige resterende private fællesveje i villakvartererne som offentlige, blot fordi den tidligere
vejmyndighed havde en anden praksis på området. Det må i stedet bero på en vurdering efter
vejlovens § 15 og privatvejslovens § 58.
Offentliggørelse
Vi forbeholder os ret til at offentliggøre denne udtalelse i anonymiseret form under iagttagelse af
databeskyttelsesforordningens
14 og databeskyttelseslovens15 bestemmelser.
Med venlig hilsen
Søren Peter Kongsted
Jurist
Den forudgående korrespondance undtaget korrespondancen med det kommunale tilsyn som henviste til sagsbehandling i Vejdirektoratet!
Kære modtager!
Jeg vil gerne bede vejdirektoratet
vurdere hvorvidt Hillerød i sin administration af overtagelse af fælles private villaveje til kommunale fælles villaveje overholder, den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning,
Kære modtager!
Jeg bor på Åvænget 4 i Uvelse, Hillerød Kommune, vores grundejerforening kaldes Åparken.
Vores nærmeste lignende udstykninger er Kornvænget og Kærstykket, som begge får deres veje vedligeholdt af kommunen.
Den 7/4 2024 skrev jeg følgende til kommunen:
“Evt. overtagelse af Åvænget Grundejerforenings private fællesveje som kommunale!
Kære modtager!
Uvelse var før den sidste kommunesammenlægning en del af Slangerup Kommune. Slangerup havde den praksis at private fællesveje som søgte blev optaget af kommunen til kommunal vedligeholdelse hvis vejene var i god stand og samtlige grundejere skrev under på en kommunal overtagelse.
Hvorledes vil Hillerød kommune forholde sig til til overtagelse af vejene i Åvængets grundejerforening?
Med venlig hilsen
Jørn Kure
Pens. Kommunaldirektør”
Allerede den 8/4 2024 fik jeg følgende svar:•
Kære Jørn Kure.
Tak for din henvendelse.
Hillerød Kommune optager ikke uden videre private fællesveje.
Spørgsmålet er reguleret i Bekendtgørelse af lov om private fællesveje, LBK nr. 422 af 25. april 2023, § 58.
En vej kan sandsynligvis blive optaget som offentlig vej, hvis den gennemkørende almene trafik, overstiger 50 %. Det er ikke tilfældet på Åvænget, da vejen ikke er gennemgående og det primært er områdets beboere der benytter vejen.
Har du spørgsmål til min mail, er du naturligvis velkommen til at vende tilbage.
Med venlig hilsen
Jeanett Werge
Vejtekniker
Vejloven fra 1957 er blevet ændret flere gange men så vidt jeg er orienteret blev bestemmelse om 50 % gennemkørsel indført fordi der var kommuner som, fuldt lovligt, ikke overtog vedligeholdelse af private villaveje overhovedet! Dermed var der private som måtte betale for et urimeligt slid på deres veje!
Efter en drøftelse med formanden for Åparkens grundejerforening Jacob Højbjerg, stillede han selv kommunen det samme spørgsmål og fik følgende svar:
Fra: Jeanett Werge <jwer@hillerod.dk>
Dato: 12. april 2024 kl. 11.31.33 +02.00
Emne: SV: Uvelse Åpark
Til:jacob.hoejbjerg@blovstroed.dk
Hej Jacob.
Tak for din henvendelse.
Jeg har i denne uge været i dialog med en herre, der er bosiddende i samme grundejerforening, om netop samme emne.
Der skal være en årsag til, at en privat fællesvej optages som offentlig.
Spørgsmålet er reguleret i Bekendtgørelse af lov om private fællesveje, LBK nr. 422 af 25. april 2023, § 58, stk. 1. Her er det bestemt, at en privat fællesvej sandsynligvis kan blive optaget som offentlig vej, hvis den gennemkørende almene trafik, overstiger 50 %. Det er ikke tilfældet på Åvænget, da vejen ikke er gennemgående og det primært er områdets beboere der benytter vejen.
Bestyrelsen i grundejerforeningen har herefter besluttet ikke at gøre mere ved den sag! Hvilket andre grundejerforeninger formentlig også har gjort med kommunens bombastiske svar på spørgsmålet!
Den 14. April skrev jeg følgende borgmesteren i Hillerød
Kære Borgmester!
Såvel Åparkens grundejerforeningsformand som jeg har spurgt en sød, tjenstvillig og hurtig medarbejder om hvilke muligheder, om nogen, vores veje har for at blive vedligeholdt af kommunen og fået nedenstående svar:
Fra: Jeanett Werge <jwer@hillerod.dk>
Dato: 12. april 2024 kl. 11.31.33 +02.00
Emne: SV: Uvelse Åpark
Til:jacob.hoejbjerg@blovstroed.dk
Hej Jacob.
Tak for din henvendelse.
Jeg har i denne uge været i dialog med en herre, der er bosiddende i samme grundejerforening, om netop samme emne.
Der skal være en årsag til, at en privat fællesvej optages som offentlig.
Spørgsmålet er reguleret i Bekendtgørelse af lov om private fællesveje, LBK nr. 422 af 25. april 2023, § 58, stk. 1. Her er det bestemt, at en privat fællesvej sandsynligvis kan blive optaget som offentlig vej, hvis den gennemkørende almene trafik, overstiger 50 %. Det er ikke tilfældet på Åvænget, da vejen ikke er gennemgående og det primært er områdets beboere der benytter vejen.
Lokalplan 439 gælder for boligområdet i Uvelse Nord, herunder Åvænget. Det er bestemt i Lokalplan 439, § 12.5, at grundejerforeningen skal tage skøde på veje og stier m.m. Lokalplanen er vedtaget af Hillerød Byråd den 29. august
Jeg har i 33 år været med til at administrere Uvelse før sammenlægningen i 2007, de sidste 25 år som kommunaldirektør. Hver tirsdag spiser jeg frokost med den daværende kommuneingeniør, som administrerede kommunens veje!
Vi er begge noget forbavset over kommunens fortolkning af regler som din medarbejder administrerer.
I Slangerup har alle private fællesveje, som har søgt, modtaget tilbudt om kommunal administration under forudsætning at vejene er i perfekt stand og samtlige beboere har underskrevet en erklæring.
Når man ser på fordeling af offentlige kontra private fællesveje i Slangerup og Hillerød er fordelingen stort set den samme. Der er således ikke noget der tyder på at Hillerød har administreret anderledes og stort set ingen kommunale villaveje opfylder din medarbejders fortolkning!
Din medarbejder hævder at der ikke er sket ændringer i praksis!!! Og så vidt vi kan se er der ikke sket væsentlige lovændringer!
Så vores konklusion har været at Hillerød må være den mest restriktive kommune i hele landet eller tæt på og det har vi svært ved at forestille os!
Forholder det sig sådan eller er der nogen der har misforstået jeres praksis???
Med venlig hilsen
Jørn Kure
Pens. Kommunaldirektør
Den 24. Maj 2024 fik jeg følgende svar:
Svar på henvendelse af 14. april 2024 om kommunale contra private fællesveje - sags. nr. 24/4976
Kære Jørn Kure
Tak for din henvendelse, hvor du blandt andet skriver om vejenes stand.
Svaret på dit spørgsmål om private fællesveje kan optages som offentlige veje i flg. vejloven er vurderet ud fra trafikmængden på vejen.
Trafikken skal ligge til grund for, om vi optager vejene som offentlige. Her ser vi på vejens anvendelse, og på hvilken trafik der er på vejen. Hvis den gennemkørende trafik over 50 % kan vi optage vejen som offentlig. Der er ikke gennemkørende trafik på Åvænget eller andre forhold, som for eksempelvis en børnehave, der taler for at omklassificere vejen.
Med venlig hilsen
Kirsten Jensen
Borgmester
Borgmesterens svar er stort set identisk med hendes medarbejders bortset fra at hun forholder sig konkret til Kornvængets særlige forhold, Uvelse børnehave.
Børnehaven er taget i brug kort før kommunesammenlægningen i 1970, medens Kornvænget må være anlagt først eller midt i 1960erne.
Så vidt jeg ved har Kornvænget været vedligeholdt af sognerådet og den daværende sognerådsformand Hans Andersen som var sognerådsformand fra anden verdenskrig til 1/4 1970 hvorefter han blev amtets første folkevalgte amtsborgmester, han var en fremsynet mand, men at han har haft børnehaven i tankerne da sognerådet vedtog at vedligeholde Kornvænget mm tror jeg ikke!
I øvrigt vedtog Slangerups Tekniske Udvalg den 6. Aug. 1986, at stykket fra Gørløsevej til Uvelse børnehave skulle nedlægges som offentlig vej i henhold til lokalplan 14
I øvrigt er adgangen til Uvelse børnehave nu via Uvelse Fritidscenters p-plads, det er det eneste sted kommunen henviser til børnehaven! Trafik på Kornvænget til børnehaven er formentlig kun af grundejerforeningens egne beboere om af nogen, der er tale om et “sølvbryllupskvarter”. Men jeg kan godt se at en børnehave i denne sammenhæng kan være en saglig grund! Men med ændringen fra 1986 vil den nok være tvivlsom!
Men bevæger man sig ca. 50 meter fra den tidligere indkørsel til Kornvænget fra Gørløsevej, er der en indkørsel til Kærstykket, som er en udstykning som Åvænget med kommunal vedligeholdelse af deres veje!!
Jeg har et godt kendskab til Slangerup Kommune, som Uvelse har været en del af fra 1970 til 2007,www.jornkure.dkMedens mit kendskab til Hillerød er ret begrænset. Men hvis man ser påhttps://www.hillerod.dk/service-og-selvbetjening/veje-og-trafik/veje/offentlig-eller-privat-faellesvej/er der ikke stor forskel på vejene i Hillerød og Slangerup og i Slangerup kan jeg hurtigt finde godt et halvt snes kommunalt administrerede villaveje med samme trafik og struktur som Åparken. Jeg kan ikke forestille mig at mindst et lignende antal findes i Hillerød.
Åvænget og Kornvænget forbindes med et lukket vejstykke som under bebyggelsen af Åparken var farbar så man kunne spare flere minutter hvis man skulle til Hillerød. Nu er der lagt hindringer ud med store kampesten så man ikke kan køre ind på Kornvænget! For ambulancer og andre udrykningskøretøjer er tid en vigtig fakter, så jeg forstår ikke at man ikke åbner for den slags trafik når det nu er kommunen som betaler for Kornvænget!!!
Men hvis man kører 50 meter ad Gørløsevej fra den gamle indkørsel til Kornvænget møder man Kærstykket som har samme anvendelse som Åparken og hvor vejene betales af kommunen!
Jeg har ikke noget imod at betale til F.eks. Kærstykket og Kornvængets veje hvis de også deltager i
betalingen for vores, men sådan er det ikke, jeg betaler fuldt ud for mine egne og samtidig med at jeg skal deltage i betalingen for vejes vedligeholdelse på Kærstykket, Markvænget sam formentlig en lang række andre vejarealer som ligner vores.
Jeg behøver nok ikke at fortælle tilsynet at man også kan opnå ligebehandling ved at holde op med at vedligeholde de veje som kommunen i dag siger de ikke vil vedligeholde!
Jeg håber vejdirektoratet vil undersøge problemstillingen så os der undrer os kan få en fornuftig forklaring!
Med venlig hilsen
Jørn Kure
Pens.kommunaldirektør
Den 1/4 1970 blev Uvelse, Slangerup Land, Slangerup By og del af Jørlunde lagt sammen til en kommune under navnet Slangerup. Kommunen var den gang ca. 5000 indbyggere og da kommunen den 1. jan. 2007 blev opløst var kommunen på godt 9000 indbyggere. Kommunen blev lagt sammen med Frederikssund med undtagelse af Uvelse som efter en del ståhej valgte at være en del af Hillerød!
Jeg blev ansat i Slangerup By den 1/6 1969 som kommunebogholder og blev et par år senere udnævnt til kommunaldirektør.
Jeg deltog i 1969 i det daværende Sammenlægningsudvalg hvor Sognerådsformanden i Uvelse Hans Andersen som var formand, han var en uhyre dygtig politiker og var den centrale figur i sammenlægningsprocessen.
Og til sagen!
De sammenlagte kommuner i 1970 havde stort set samme politik omkring fordelingen mellem kommunale og private fællesveje. De boligområder som søgte om at blive optaget som kommunale fik ja og blev optaget optaget forudsat vejene var i perfekt stand og alle i området var enige! Det sidste kunne faktisk ende med at optagelsen ikke blev til noget! Vi boede på Solhøjvej i Slangerup og fik kommunen til at overtage vejvedligeholdelsen først i 70 erne og der udskød uenighed optagelsen et års tid!
I hele min tid i Slangerup har de boligområder som har søgt optagelse og som har opfyldt kommunens krav om vejstandard mm, blevet optaget til kommunal vedligeholdelse.
De enkelte kommuner kan selv bestemme hvor meget og hvor lidt de vil engagere sig i private fællesveje. Men bliver en optaget skal de næste ansøgninger behandles på samme måde! Der findes givet kommuner som ikke deltager med vedligeholdelse af private fællesveje. Derfor er der i loven indføjet en bestemmelse om, hvis den gennemkørende offentlige trafik overstiger 50% så skal kommunen tilbyde at overtage vedligeholdelsen.
Slangerup kommune overtog alle private fællesveje som søgte og opfyldte kravene om vejstandart mm.. Det bundede i en rets grundsætning for det offentlig om, populært sagt, at "det lige skal behandles lige".
Kommuner kan sagtens overføre en kommunalt vedligeholdt vej til privat vedligeholdelse hvad vi også overvejede at gøre i 90erne. Jeg har korresponderet med en god ven som sad i Byrådet i 90ern og har været borgmester i Frederikssund John S. Andersen, han fortalte mig, på min forespørgsel om hvordan det fungerer i dag i Frederikssund, at det eneste han kunne huske om den slags var da man overvejede at spare penge ved at holde op med at vedligeholde kommunale villaveje. Sådan noget husker man og går ikke stille af. Men den diskussion faldt bort op til et kommunalvalg.
I en af Slangerups nordlige udstykninger blev der ikke søgt om kommunal overtagelse af veje og det undrede mig! Jeg spurgte en medarbejder om de var så velhavende at kommunen kunne spare de penge. Det viste sig at det kun var bestyrelsen der bar inde med den viden. Der var nogen som ville have erstatning for den tid kommunen ikke passede vejene!
Vi er utrolig heldig med at have en engageret, arbejdsom, populær og dygtig bestyrelse, især hvis det viser sig at kommunen ikke vil overtage vedligeholdelse og snerydning af vore veje!
en kommunal overtagelse vil på det lange sigt vil være det sikreste for grundejerforeningen. På et tidspunkt bliver bestyrelsen udskiftet, gid det må vare længe, og der kan vi langt fra være sikre på de ny har tid og kræfter til at håndtere administrationen alene, og så skal man købe administration i byen og det koster ikke småpenge!
På et tidspunkt må man mere realistisk indregne en fuld opsparing til nyt slidlag og så bliver kontingentet 5 6 7 tusind kroner medens det uden vejudgifter vil være langt under det halve!
som landet ser ud nu er det jo ligegyldigt med mindre vi formår at få kommunen på mere rimeligere tanker og det vil kræve en helhjertet indsats!
Som det er nu betaler vi fuldt ud for vore veje, samtidig med at vi betaler til ca. 2/3 af kommunens villaveje via skatten!
jornkure@mail.dk
Tidligere rejsebreve:
Fotoserie:
Nogle af de besøgende!
Østenrejse 2014
Mødtes i Kastrup lufthavn kl. 12.00 med datter Sus, børnebørn Elias 1 år og Noah på 3år, samt Suses veninde Thor og hendes 7 årige søn Markus.
Booker ind i Thai 'Airlines fly til Bangkok og letter kl 14.00. Flyvetiden til Bangkok er 10 timer og vi ankommer ca. kl. 6 thai tid.
Taxa fra Talai Tara venter og transporterer os til Hua Hin, Dolphin Bay hvor vi ankommer ved 11 tiden og alle er godt maste med tidsforskel og mangel på søvn.
Var syg med lungebetændelse de første 8 dage og fik pinselin. Det gjorde mig indisponibel til det meste, og var ærgerligt for mine muligheder for at lege med ungerne var ret begrænsede - øv!
Var i dyreparken i Hua Hin og red på elefanter hvilket var en god oplevelse. Jeg troede ikke vi havde fået ungerne med ud på elefanterne men det gik helt uden problemer. Derudover så vi slangeopvisning med bl.a. kobraslanger - det ku jeg ikke li! De er sgu dødsens farlige! egokodilleopvisning ligner dyrplageri for mig og det bliver ikke et dyr jeg kommer til at elske. Nå vi slap levende fra det hele og ungerne havde en god dag.
Det var ret køligt det meste af tiden med en kraftig pålandsvind, så det blev faktisk ikke til havbadning da ungerne naturligvis syntes bølgerne var for kraftig.
Til gengæld gik mange ture til Dolphin Ressort, som ligger helt ud til havet og har en dejlig legeplads med børn at lege med. På legepladsen mødte vi en dansk kvinde som Havde boet i Kina i 7 år. Hun var taget til Dolphin fordi vejret i Peking var koldt og der var en ubehagelig smog over hele byen. Dertil kom at det kinesiske nytår ikke går stille og strækker sig over flere uger.
Mandag den 20. jan Tog Grethe og jeg afsted med taxa mod Aunang, Krabi. Det var med en klump i halsen vi sagde farvel og overlod ungerne at rejse hjem alene med mor og veninde Thor med hendes søn Markus.
Det var en lang tur! På kontoret i Talay Tara påstod de at der var ca 800 km. Det var overdrevet men det tog os ca. 8,5 time at køre turen og det kostede 6.500 bath.
Da vi nåede Ayodhaya kl. 18.30 og fik en medtagelse der var utrolig dejlig, pigerne i receptionen kom løbende imod os og tog vores bagage og var tydeligvis glade for at vi kom.
Vi har jo været her før og intet var forandret - heldigvis. Vi tullede lidt rundt i byen, badede ved stranden eller ved poolen og nød tilværelsen.
Lørdag den 25. jan. tog vi båden fra Aunang til Koh Lanta. Der var propfuldt og jeg er overbevist om at skibstilsynet vil kassere skibet til det antal passagerer i Danmark. Sejlturen tog ca. 3 tim. Det var lidt besværligt at find de hytter idet der er to ressort med næsten samme navn. Vores hed Pavilon og så et andet med to lèr.
Hytterne var lidt primitive men beboelige med køleskabt, tv, aircondition, bad/toilet og seng. Betjeningen var ikke værd at skrive om!
jeg opnåede ikke at få kaffe uden halvdelen lå i underkoppen.
Til gengæld var vandet spændende. Der er 2 m tidevand. Ved ebbe er det umuligt at bade fordi koraller ligger langs med kysten og er næsten umulige at forcere. Til gengæld er det ganske imponerende at snorkle når vandet kommer tilbage, masser af småfisk som myldrer mellem korallerne.
Den ene dag lejede vi en tuktuk og kørte rundt på øen. Der er ikke så meget at se og da vi skulle betale 700 bath for at se et par aber kørte vi hjem. Lidt forhastet måske fordi vi sprang over deres naturpark som skulle være en oplevelse.
Der er et par ganske gode spisesteder.
Vi mødte et sødt yngre ægtepar med en lille dreng på Elias alder.
Egentlig skulle vi have været der i 9 dage men syntes vi ville se Krabi og tog med bus dertil den 31. jan.
Vi kom til Maritim park hotel som bestemt ikke har en dyt med det maritime at gøre men var til gengæld kæmpe stort. Det var rigtignok noget andet end det vi kom fra med alt hvad et moderne hotel har at byde på. Det maritime var en kano som man kunne låne og sejle lidt rundt i en dam.
De steder vi har været i Krabi og Koh Lanta har der været mange danskere, russere og specielt kinesere. Det er lidt underligt at danmark kan måle sig med de store når det gælder turisme (man skal nok tage højde for at der sagtens kan være tale om tilfældigheder. Imidlertid er det meget synligt at mange kinesere tager på ferie, det kinesiske nytår får mange til at benytte lejligheden til at komme væk fra Byernes smog og kulde. Det er lidt pudsigt at se de meget forkælede børn de har, de er enebørn næsten alle og bliver i den grad forkælet. De bliver ikke ret gode kommunister når de bliver voksne.
Bangkok Palace Hotel har godt nok det hele men Wifi, som efterhånden er gratis alle vejne, skal man betale for og da systemet så var nede det meste af tiden blev det ikke det vi kom til at spilde tiden med. Vi har efterhånden været i Bangkok så mange gange at der ikke er noget der rigtig rykker så vi kedede os bravt på ventedagen.
Den 3. febr. tager vi en flyver fra Krabi til Bangkok og booker ind på Bangkok Palace hotel, som er et af de mange kæmpe hoteller med det hele.
Det meste er billigt i Thailand. Bangkok er noget dyrere end det øvrige land men dog stadigt billigt. Taxaerne prøver at få lidt ekstra fortjeneste ved at tage betydelig højere takster end de må iflg lovgivningen. I lufthavnen er der en central tildeling af taxaer hvor man får en skrivelse i hånden hvor der præcist står at der skal køres efter taksameter i h.t. lovgivningen. Alligevel prøvede den chaufør vi fik at tage dobbeltpris udenom taksameteret det fik han ikke lov til. Med motorvejsafgift, som kunden betaler, koster ca. en halv times kørsel 225 bath dvs ca, 40 kr., det vil man ikke være bekendt uden at give lidt ekstra men når de prøver at tage rumpen på dig bliver drikkepengene mindre end hvis det var kørt efter bogen. Hotellet advarer i en skrivelse på skrivebordet mod taxaforretningerne udenfor hotellet fordi de snyder. Det gør hotellet også, det kan ikke lade sig gøre at få en taxa som kører efter reglerne, man skal som minimum betale det dobbelte.
Vi skulle flyve kl. 0.50 d. 5. febr. og kom afsted til tiden. Der er ikke megen benplads til mine ben så det er lidt hårdt at sidde inderst i 10 timer men det gik.
Celina hentede os i vores bil, som hun havde lånt medens vi var i Thailand. Bremserne var defekte og støjede så da vi kom hjem måtte vi køre direkte til mekaniker
Capo Verde 2014
Har været hjemme et par dage med leg med Elias og Noah samt tøjvask og medicinindkøb.
Frank havde fået lov at låne Dennis bedemands bil med plads til Josefine, Benjamin, Celina, Jeanette, mormor og morfar. Vi blev kørt til lufthavnen hvor vi var lidt i 11,00 i god tid da maskinen først gik 13,50, vi havde fået i hovedet at den gik 13.10.
Vi fløj med EasyJet som bestemt er et lavprisselskab og servicen var derefter. Enhver tanke om at gøre turen festlig på Grethes 70-års fødselsdag var håbløs. Det er den 8. febr. og vejret var flot, så det havde ikke glemt hendes fødselsdag. Vi var i Lissabon ca. kl 17 lokal tid og kunne hente bagage og gå direkte over til TAB flyselskabet som skulle føre os til Sal island, Cap Verde for indtjekning selvom maskinen først gik kl. 21,
Turen til Sal tager ca. 4 timer og vi var i lufthavnen lidt over midnat den 9. febr. Der er en tidsforskel til Danmark på 2 timer.
Efter en tur igennem bureaukratiet med Visa, paskontrol og afhentning af bagage kom vi af sted med en ventende taxa som kørte os til Santa Maria en tur på ca 15 km.
Det er jo midt om natten og lejlighederne vi kommer til er tørlagt for alt incl. drikkevand – vandet i hanerne må ikke drikkes. Vi bliver indkvarteret på 2. sal ved siden af hinanden så det fungerer udmæket.
Der er sorte vagter alle vegne, især ved indgange til lejligheder og hoteller er der masiv påpasselighed.
Sal island er ca. 30 km fra nord til syd og ca. 15 km på det bredeste sted. Der er ca. 26.000 fastboende på øen og på hele Cap Verde er der ca. 550.000 indbyggere. Øerne blev selvstændigt fra Portugal i 1974. Prisniveauet er det samme som i Danmark – stort set – og det er dyrt specielt når man kommer fra Thailand hvor priserne er ca. 1/5 af det danske. Det blæser konstant på øen. Vi ligger i passatvindsbæltet og har østenvind 10 - 15 sek/m stort set hele tiden.
Vi er i den sydlige del af øen og stranden er pragtfuld men det er ikke helt nemt at gå i vandet p.g.a. en kraftig brænding med meterhøje bølger.
Jeanette er syg et par dage i starten efter vi havde været en tur i hovedstaden Esparka. Vi har ikke gratis internet så enten må man til lommerne og betale til et system som administreres af PayPal et forfærdeligt selskab, eller også må man gå på værtshus – det blev meget det sidste. Tilværelsen uden internet er nærmest utålelig i dag!!
Den 14. bestilte vi en tur til den vestlige af af øen hvor vi kunne snorkle. Desværre var det lavvande da vi kom så det var lidt besværligt at komme over koralerne men ved hjælp af en guid kom vi da ud og se nogle fisk.
Har lige hørt fra Bettina og familien. De er blevet forsinket fra Ralaigh og har problemer pga af vejret. De er dog kommet til Lissabon så de skal nok komme frem!
Efter en del forsinkelse og et døgn i Lissabon kom "Amerikanerne" natten mellem den 17. og 18. febr.. De ankom 0.45 og blev installeret i deres lejlighed Vi samledes alle og fejrede deres komme.
Den 20. febr. var vi på tur rundt på øen. Øen er meget flad, kun i den nordlige del er der "bjerge" på hhv 400 og 600 m.
Øens eneste rigtige havn er lille men forbavsende rolig. De fleste både ligger for svaj ude i bassinet da der er 2m tidevand. I Santa Maria er der også lagt an til at man skal kunne ligge for svaj, men det er meget uroligt og mindre både forsvinder hurtigt.
Vi så hajer helt ind under land, man kan vade ud til dem og de er ganske fredelige. Der produceres salt på øen og saltminen er øenss største virksomhed, bortset fra turist virksomheden som er øens hoved ernærings kilde.
Vi har været i øens hovedstad - Esparkos - som er en stille og rolig by uden det store spræl.
I Bangkok købte jeg en Apple mini Ipad 2. troede jeg, for det tog Annemone ganske kort tid at finde ud af at det ikke var en Ipad og at der ikke eksisterede en Ipad 2. Men så havde jeg jo en Tablet trøstede hun mig med! Med andre ord jeg var blevet godt snydt!
Kap Verdes officielle sprog er portugisisk og det sprog, som bliver brugt i skoleundervisningen, administration og medier. I det daglige er kreolsk, der indeholder en blanding af portugisiske og vestafrikanske ord, udbredt. Der findes mange varianter af kreolsk på Kap Verde, og forskellen mellem varianterne kan være betydelig mellem hver enkel ø. Hovedskellet er mellem de sydlige (Sotavento) og nordlige (Barlavento) dialekter.
Næsten hele ordforrådet stammer fra portugisisk, men grammatikken har mange fællestræk med andre kreolsprog. Verber bøjes ikke i person, og der er få uregelmessige verber. Dialekten på São Vicente er nærmest portugisisk, og bádiu fra det indre af Santiago er mere som Guinea-Bissau-kreolsk
Der er mange fattige men den Kap Verdiske regering gør en del for at afhjælpe problemet, bl.a. er der gang i et anseligt boligbyggeri som skal fjerne beboerne i den værste slum. Endvidere skabes beskæftigelse ved turisme, vejbyggeri og et anseligt boligbyggeri for turister,
Det er meget oplagt at udnytte vindenergi hernede. Bortset fra nogle få sommermåneder er der en konstant østlig vind på ca 8 - 15 m/sek. Regeringen har forudsat at man vil forsyne øerne med strøm fra udelukkende fra vind inden 2020.
TOPIC OF PARAGRAPH
In this paragraph you can write a description of your business, your personal interests, your professional skills - or really whatever you prefer to use this text box for.
Bettina, Stig og Anemone havde gang i kite surfing de sidste dage. Med sit konstante blæsevejr er kap Verde god til det formål og rigtig mange kommer til øerne med det forehavende. De bliver aldrig verdensmestre men havde det fornøjeligt.
Rejsedage er for mig altid et problem. Jeg er så optaget af rejsen at jeg har et problem med at koncentrere mig om andre aktiviteter. Således også den 28. febr.. Vi skulle være i lufthavnen ca. 10.30 og maskinen lettede 01.00 1. marts. 4 timer er lang tid at hænge 11 km oppe i luften med ben der er alt for lange til at man kan finde hvile på en afslappet måde.
Vi tog afsked med Anna You, Anemone, Annabell, Bettina og Stig med beskeden om at de ville komme til Danmark i maj og Beslaglægge Solhøjvej, hvilket vi er glade for, vi bilder os ind at hvis det bliver for vildt kan vi sove i båden.
Østenrejse 2013
Lander i Dubai kl. 02.00 om natten den 6. jan 2013 efter 7 timers flyvning fra Kastrup med Norwiegen. Bliver indlogeret på hotel and apartmet Golden Sands 5 og kravler hurtigt til køjs kl. er 04.00 dvs 01.00 i Danmark.
Dubai er en by med mange overraskelser. Her stinker af penge dvs at alt er størst, højst, nyest, længst, dyrest, rigest, mest kostbar osv.
Man har ikke været i Dubai uden at have set verdens højste tårn Burj Kalifa! Vi var også oppe og se ned fra 125. etage, hvis vi ville have været helt op måtte vi vente 2 dage og så have vi ikke nået vores flyver til Thailand. Tårnet er 828 m højt. http://www.burjkhalifa.ae/
Langt de fleste som arbejder i Dubai er udlændinge. Det vi kom i kontakt med var hovedsageligt Pakistanere og det var Taxachaufører og hotelpersonale. Den eneste indfødte Emirat vi mødte var ham der kørte os ud i ørkenen og ræsede run i sandet med os. Det er hårdt ved bilerne. Iøvrigt findes der ikke gamle biler i Dubai, hvis man vil etablere sig som bilsynsmand efter danske regler, med syn når en bil er 4 år gammel, ville man blive arbejdsløs. De sælger bilerne når de er et par år gamle til fattige lande fik vi at vide af en taxechaufør.
Dubai er en meget ny by hvor der er ofret enorme summer på dyre og dygtige arkitekter. Ialt det spændende nye huserer også sort middelalder med kvinder i niqab og fuldsstændigt tildækket. Det vender nogle følelser i mig som jeg ikke kan definere men en stor del består af vrede.
Onsdag den 9. fløj vi til Bahrain med Gulf Airlines om eftermiddagen og videre til Bangkok om natten. Vi blev hentet af en Talai Tara minibus i lufthavnen og kom til Talai Tara ved frokosttid den 10. jan. 13. Stedet ligner sig selv fra sidste år og vi savner ungerne som sikkert ville være have været i poolen hele dagen.
Vi har været i Talay Tara en uge og mødte et par Bornholmere - Vibeke på 70 år samt Jens på 80 år og de var friske og rørige - Vibeke havde siddet i Hasle Kommunalbestyrelse i 2 perioder for venstre og havde stor tilknytning til Nyker så vi havde noget at snakke om - og det gjorde vi! Vi drak en del de to dage vi mødtes men da han begyndte at komme med nogle ret racistiske udsagn blev jeg træt af selskabet.
Iøvrigt mødte vi helt tilfældigt Ib og Birgit i Hua Hin. Vi kom ud af en taxa som havde kørt os til det store center i byen og på fortovet står de to. Det var dagen før vi skulle til Krabi så det var ret begrænset hvad vi kunne arrangere men vi satte os i fortovsrestauranten og fik nogle bajere og talte om fælles bekendte og Middelhavsturene. Desværre var der et par dødssfald i flokken bl. a. Bodil som vi var en del sammen med Ole. Med Bodil var det ikke så overraskende hun havde haft canser i mange år.
Vores lille restaurant var genopstået med mad til de samme priser som sidste år men med et mindre sortement men iøvrigt velsmagende men sidste års standard og udbud kan de ikke leve om til men det var også helt fantastisk. til gengæld havde de fået lavet toilet!
Onsdag den 16. febr. kørte vi til lufthavnen kl. 10 for at nå et Thaiair fly til Krabi fra Bangkok Det tog næsten 4 timer at køre til lufthavnen så da flyvemaskinen skulle flyve kl. 15.00 var intjekningen i fuld gang da vi kom halsende.
Krabi er ikke hvad det har været for blot 8 - 9 år siden. Her er simpelt for mange turister på denne årstid. Vi var en tur til Phi Phi island søndag den 20. febr. og det var svært at se vandet for for bare både af alle slags og det vrimlede med mennesker. Vel var det en søndag men folk der havde været der på en hverdag havde den samme oplevelse. I Ao nang, det hedder byen vi bor i, er der et mylder af mennesker hovedsagelig udlændinge, svenskere, danskere, hollændere og russere som præger bybilledet. Russerne er vist ikke så vandt til at rejse og de har det med at demonstrer deres, iøvrigt velbegrundede mindreværd, med arrogant optræden men er iøvrigt harmløsse når de er ædru ogdet er de som hovedregel her.
Hotellet vi bor på er helt enestående. Det er bygget næsten som et budiskisk tempel og er utroligt flot! Vi har dog et stort problem idet vi simpelthen ikke kan huske navnet - Ayodhaya - så vi måtte have et kort med fra hotellet hvis vi var kommet lidt langt hjemmefra.
Torsdag den 24. jan. 13 fløj vi fra Krabi lufthavn til Bangkok hvor vi via et udmærket bookingfirma - Ratestogo - havde lejet værelser i to nætter på President Park Hotel - udmærket til en fornuftig pris ca. 340 kr. pr nat.
En Taxa har kørt os rundt i Bangkok til kongeslottet og "Den liggende Buda" og så til den traditionelle slæben turister til et juvilerværksted - hvos vi var for ca. 8 -9 år siden.
Grethe var hundesyg på hotellet i Bangkok og kastede op hele natten og på afrejsedagen så det ikke for godt ud. Men hun er sej og holdt ud så vi kunne tage til lufthavnen.
Den 26. jan Fløj vi med Tyrkish Airlines til Ho Chi Min City. I såvel Dubai som i Bangkok har de været lidt nervøse for at sende os videre til næste land uden en returbillet. Begge steder har de ringet til overordnede for at få bekræftet at det gik an at lade os komme videre. Det er vist nok fordi flyselskaberne hænger på passagerer som ikke får indrejse i det land de flyver til. Imidlertid var Ho Chi Min den absolut nemmeste lufthavn at komme til. Vi kunne gå direkte hen til skranken ved kontrollen og det eneste de spurgte til var "how many days?" "15" og bang så havde vi et stempel og tilladelse til at være i landet uden visum i de max. 15 dage.
Vi kom til Royal City Hotel som er ganske fornemt og ligger midt i byen.
Vi er kommet til et kommunistisk land hvor der er mange uniformerede i gadebilledet og de sørger for ro og orden og så går de og keder sig.
Ho Chi Min er folkehelt i Vietnam pga hans modstandskamp mod franskmændene og amerikanerne.
Det er meget synligt at mange er sat i arbejde til trods for at der ikke er nok at lave. Ved hoteldøren er der en - nogle gange to - til at åbne og lukke døre, i forretninger - f.eks store smykkebutiker - er der ingen kunder på en mils afstand alligevel er der et par stykker ved hver af de op til hundrede skranker.
Vi var inde i et statsligt rejsebureau for at finde ud af hvorledes vi kunne komme ud til øen Kon Dau som ligger ca. 100 km SØ for Hanoi. Det var en kvik ung mand - formentlig bøsse - som var meget engageret og før vi vidste af det havde han ordnet rejsen til øen med fly og lejligheder tilbage igen 4 dage efter, og så billet til Hanoi og hotel.
Vi har været ude og se Notre Dame - en kirke fra frankrigs tid - Præsidentpaladset, krigsmuseet, kinatown og en fabrik med kunst.
Krigsmuseet gjorde et stærkt indtryk. Nogle billeder kan jeg huske fra aviserne og en masse er bare skrækindjagende og burde vises for dem der vil starte krige.
Vietnameserne er ret reserverede set i forhold til thaierne og deres atitude er a`la franskmænd og danskere, du møder ikke en franskmand uden han hilser en dansker hilser stort set aldrig. Ikke at de er fjendtlige, hvilket ville være forståeligt med vores lighed med amerikanere, de er blot mere lukkede.
Trafikken er uhyggelig og vi har aldrig set så mange scotere, motorcykler og andre tohjulede og de myldrer og det er med livet som indsats man går over en vej. De grønne uniformer skal tage sig af turister og ind i mellem forbarmer de sig og følger en over vejen.
Con Dao er en ø ca. 100 km ude fra den Vietnamesiske kyst og skal man derud er det pr. fly. Vi kom derud med en gammel propelmaskine ved 11 tiden onsdag den 30. jan. 13. Øen er vel lidt mindre end Bornholm men raver vel lidt højere op og har bjerge med skyer om.
Vietnam er kommunistisk og de har slosset enormt for at få den styreform så fred være med det. Men på en ø som Con Dau har udviklingen stået stille i meget lang tid. Havde det ikke været for scootere og biler vil man føle sig hensat til 18 hundredetallet. Her er reelt ingen butiker men et stort marked. Grethe insisterede på at der måtte da være en dagligvarebutik, men nejdet er der ikke og vi brugte en formiddag på at finde brød - ligegyldigt hvad slags - uden at det lykkedes. Hotellet vi bor på er udmærket.
At komme rundt på øen er ikke ligetil. Der er ingen information på hoteller. Et par hollændere på vej hjem fortalte at en forretning som arangerede sejlture med snorkling og dykning havde nogle udmærkede kort og kunne fortælle lidt om øen og hvad man kunne. Vi fandt damen som er utrolig sød og charmerende. Hun fortalte bl.a. at nogle tværgående veje kun måtte passeres med tilladelse fra militæret og kun på bestemte tidspunkter af dagen. Vi bestilte en tur rundt øen til nogle gode dykker og snorkel vige. Og turen var ganske god, men det blæser konstant herude og der var en kraftig strøm som gjorde det farligt for ikke særlig hurtige svømmere at hoppe i. Især det ene sted hvor jeg hoppede i vandet og kune mærke at jeg kunne svømme lige opmed strømmen, så jeg gik op i båden igen. En tysker - hvad ellers - var nær kommet galt afsted da han havde store problemer med at nå op til båden.
Alt er meget primitivt og kontrolleret herude og vi kom her kun fordi det er der (som Troels engang sagde).
Den 3. fløj vi via Ho Chi Min til Hanoi og kom der ved 18.00 tiden. Hotel Gondola er et udemærket sted, og folk er meget belevne og smilende - i modsætning til hotelværterne på Con Dao - og fik os hurtigt overtalt til 2 nætter i Ha long bugten.
Hanoi er ikke nær så overvåget som Ho Chi Min der er kun en lille brøkdel af uniformerede i forhold til Ho Chi Min og der er ingen spærring på Facebook! Man kan let få det indtryk at Hanoi stadig betragter Sydvietnam som noget de har besat og ikke stoler på loyaliteten.?
Vi kørte ca. 4 timer om formiddagen for at nå til Ha long og vi kom ombord på et af de mange skibe sammen med ca et snes andre af fransk, sweizisk, tysk og estisk nationalitet. Øerne ligger meget tæt på den kinesiske grænse og i den nordlige del er der da også balade om grænsen. Vi blev beværtet vældig godt på skibene og havde nogle dage med herlig skærgårdssejlads.
Vi kom tilbage til Hanoi og hotel Gondola og tog med flyveren om formiddagen den 8. februar - på Grethes længste fødselsdag nogensinde - og via Moskva med eroflot i en airbus og en Boing til København.
