Forsommer 2010

 Det er nu den 3. maj og vi ligger i Marmaris og er temmelig desperate. Da vi nåede til Izmir den 25. april var den ene kuffert væk. Uheldigvis var det den med es medicin, så vi er igang med apotekerne i Marmaris og havnens sygeplejerske for at skaffe det mest nødtørftige. Vi har ikke helt opgivet at få vores kuffert, men kommer den ikke frem i ugens løb, tar vi hjem og henter en ny forsyning piller, insulin, testmaterialer m.v.

Vi havde glædet os til at se den nymalede hæk og den ny platform, men det var ikke færdig da vi kom. Vejret har været meget dårligt i foråret, så alt er forsinket. Men nu er malerarbejdet færdigt og idag skal platformen sættes på umiddelbart før vi bliver sat i vandet.

Peter fra S/S Rosa er kommet herned på motorcykel - BMV. Han har været 4 dage om det!

6. maj. platformen er monteret og det gør underværker. Den gør det nemmere at komme i land , og  jeg kan klart se fordelene, når vi skal om bord i dingien, og så er arbejdet lavet rigtig pænt!

Vores bagage dukkede op, d.v.s. vi måtte ind til en pakkedistripueringsstation i Marmaris. Vi er lettede og behøver ikke at tage hjem og begynde forfra. Men sikke et smadder som dybest set skyldes dårlige sprogkundskaber hos Pegasus`s medarbejdere. En dansk sejler som hørte om vore genvordigheder havde været inde på hospitalet med et mast riben og lægerne her var heller ikke særlig gode til det engelske. Han havde sin egen udlægning af det. Muslimer er degenererede (vist nok noget med indavl) og kan derfor ikke lære engelsk også selvom de er akademikere. Tænk han mener det sgu`.

Vi mødte Hanne og Ole fra S/S frk Bruhn. Ole har lige været på hospitaltet i Marmaris med et svuldent knæ og berømmede deres dygtighed,  om de kunne engelsk har han ikke udtalt sig om.  De er kommet hertil via Donau og Sortehavet, så vi tar den vej tilbage til Danmark. Gerd som er tysker med S/S Gerla og som sejler sammen med S/S Fru Bruhn, havde detailkort over Donau i 8 bind samt en beskrivelse af Sortehavet. Jeg fik alt dette for vore Frankrigskort og Korsikabeskrivelse, herudover gav vi ham 3 flaske god tykisk rødvin for den - for os - særdeles gode "handel".

Den 9. maj.

Dagen efter vi havde fået Donaukortene af Gerd kom Ole med en bog fra Gert - Die Donau - den må vi låne. Men vi skal sende den tilbage til Gerts adresse i Tyskland, og ikke noget med at sende ham en ny udgave! De har også givet os nogle filer med nogle flotte beskrivelse af deres tur over Donau og Sortehavet. Det kan vise sig at være uhyre værdifuldt.

Vi gik fra Marmaris tirsdag den 11. maj og lagde os ind i en industrihavn på Rhodos´s nø spids. Vi skulle sammen med Ib og Birthe handle i Lidle og det blev der - handlet. Tingene er billige set i forhold til Tyrkiet så vi kom ned under det tropiske lastemærke. Stedet er plaget af Romaer eller Zigeunere. De stjæler og laver alle mulige narrestreger for at aflede opmærksomhed, så andre kunne snuppe ting af værdi. To drenge onernerede foran Birthe på La`vie, medens en anden forsøgte at hente ting af værdi. Foruden Romaerne har havnen en stor losseplads som nabo. Vi fortrak ud i bugten og lagde os for anker, alternativet i havnen var bestemt ikke rart.

Vi gik til Simi den 12. og lå for anker i Pedi et par dage og var bl.a. over at se på "hovedstaden" hvor der blev handlet livligt. den 13. var vi over på La`vie og spise. Ib er jo bager og havde lavet noget fantastisk rugrød, så der blev spist igennem og tørsten blev da også slukket. den 14. tog vi de ca 11 sm til Datca. Igen kom vi igennem strædet mellem Simi og de nordlige øer. Der er ca. 4 meter vand men det er så klart at man fornemmer at man står på sandbunden.

Den lørdag den 15. maj

Datca, Tyrkiet. I Datca kan man udmelde og indmelde hhv afsejling fra Tyrkiet eller ankomst til Tyrkiet. Vores transitlog var forældet. Det opdagede vi, da vi kom til at tale om at Ib og Birthe fra La`vie skulle have fornyet deres. I stedet for at gælde i 5 år, som den gør under helt særlige omstændigheder, gælder den kun for et! Vores var 1 år og 7 mdr. gammel. Det blev et forfærdeligt gedemarket at få en ny, idet der var en masse fixfaxserier, som kunne løse problemet provisorisk, men vi ville have en ny transitlog, færdig. Det blev ikke bedre af at de tidligere logbøger var afregnet i Euro - hvilket jeg havde glemt - så da agenten ville have 160 lirer og senere yderligere 160 lirer gik jeg i baglås, og antydede at han bedrev åger. Det gik imidlertid op for mig at han var helt rimelig med priserne, idet den tyrkiske lirer er ca. det halve i værdi i forhold til euroen og jeg havde et nominelt beløb i hovedet i euro. Jeg måtte pænt sige undskyld og vi fik en fornuftig løsning på problemet.

Vi gik fra Datca søndag den 16. maj og ville til Knisos en strækning på små 20 sm. Da vi kom rundt om tynten og satte kurs mod Knisos havde vi vinden lige i tuden med 10 - 12 m/sek så vi så på hinanden og på Simi som lå 10 sm agten for tværs og vendte kareten. At gå tilbage til Datca ville ligne et nederlag for meget, men vi har ikke behov for at bevise hvor "sømandige" vi er!

Søndag Den 23. maj gik vi fra Bodrum og ind i Akyar Koyu, en bugt med udsigt til Cos. Vi lå for en bøje og var en tur i land. På tavernaerne kunne man se at dagen var til at "lufte" de ældre idet der var en masse ældre med deres børn og børnebørn. Vi blev budt på en lokal chips med en lækker dressing om det var vores alder der gjorde os fortjent til gæstfriheden eller bare almindelig høflighed er uklart. Dagen efter gik vi til Leros og lagde os for anker idet vi ikke var udklareret fra Tyrkiet og derfor ikke ville resikere at myndighederne kom for tæt på os.
 
.

Tirsdag den 25. maj lå vi et helt fint sted ved øen Fimaina lige vest for Samos, Grækenland, Vi lå i en bugt på øens østside med max beskyttelse for alle vindretninger. Imidlertid kunne jeg se, da jeg var ude og snorkle, at den lokale befolkning bruger bugten som losseplads med dunke, tønder, møbler, dæk, rør, gammelt tovværk samt gamle og nye ankre til lokale fiskekutte, som iøvrigt kom brasene midt om natten og syntes det var noget uorden med en lystsejler i "deres" bugt. Til trods for bugtens vejrmæssige gode placering, fik vi ikke sovet ret meget pga fiskernes hurlemhej og frygten for at vi fiskede noget skidt når ankeret skulle op. Vi slap nådigt da vi skulle videre ud på morgenen, et par tovender, som vi med held og Grethes behændighed fik frigjort fra ankeret og så nordpå i en stime af plastemballage fra Grækenland til tyrkerne. Grækerne er ikke gode ved naturen de er - for at sige det lidt pænt - nogle grisebasser.

Onsdag den 26 maj ligger vi for anker i en bugt ud for en nybygget havn Yumru, Tyrkiet. Vi ligger på 2 m vand helt roligt til trods for en hel del luft, som vindsurferne har stor glæde af, Der er vindmæssigt en Rhondalseffekt - mistral - hvor vi ligger i men jeg har lige set at de sidste surfere er gået ind så nu er alt roligt.

Torsdag den 27. maj lister vi stille og roligt til Cesme. Cesme har en udmærket havn som de er ved at udbygge. Havnen ligger meget tæt på Izmir og vil derfor blive meget brugt p.g.a. sin nærhed til en lufthavn. Vi kunne ikke være i selve havnen men blev henvist til et hjørne hvor vi kunne ligge gratis, men kun for een overnatning så måtte vi forlade havnen. Det passede os udmærket for der blev arbejdet på højtryk og det gik ikke helt stille af. Byen er ganske hyggelig og har gode forretninger og restauranter.

Fredag den 28. maj lister vi til den græske ø Lesvos - det er der kvinder bedre kan li hinanden end mænd - og går ind i en meget stor vig på den sydlige ende af øen og kaster anker. Bortset fra en forfærdelig larm fra mågerne på en lille ø lå vi vældig godt.

Dagen efter sejler vi til den tyrkiske ø Bozcaada og lægger til ved havnens nordkaj. Fra kajen kan vi se over til Dardaneller Strædet. Der er en del bulgarske og rumænske både. Øen er den første man kommer til når man kommer ud fra Dardaneller Strædet og de fleste af bådene bliver på øen og sejler tilbage til Sorte Havet - så kan de fortælle at de har været i Middelhavet når de kommer hjem, det er vist stadig eksotisk på de kanter. Der er kraftigt internet på kajen fra en af tavernaerne. Det blev brugt ihærdigt af østeuropæerne til at telefonere over Skype og det gik ikke stille af!

Den 30. maj forlader vi Bozcaada og en times tid senere også Middelhavet da vi gik ind i Dardanellerstrædet. Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt sentimental. Der er modgående strøm i strædet og den er ind imellem ret kraftig - op til 5 knob - så det handler om at kravle ude i siderne på de læ sider - det er ligesom at sejle "Fyn rundt" i Lillebælt - vi gik til Canakale som ligger meget tæt på Det historiske sted Troja. På torvet ud til havnen er der en enorm statue af den Trojanske Hest. I Canakale får vi vand og diesel og det skal vise sig at være en god disposition, idet det er svært at finde i Marmara - det lille hav imellem Dardanellerstrædet og Bosberus - hvor mange havne er nye og ikke færdige og mærkeligt nok er vand noget af det sidste som bliver etableret.

Mandag den 31. maj sejler vi ud i Marmara og videre til Kemer hvor havnen er fyldt med store fiskefartøjer så der er ikke plads til os, så vi må ligge for anker udenfor havnen, iøvrigt sammen med en Finne, som senere kom lidt galt afsted. Næste morgen den 1. juni, tog vi over til nogle øer lige syd for øen Marmara. Man ligger godt beskyttet derude, men alligevel fik vi en meget urolig nat, hvor vinden blev meget hård og kom fra forskellige retninger med torden. Så da det blev lyst ved 5 - 6 tiden stak vi af. På vej til ankerpladsen var vi sejlet forbi en helt ny kæmpehavn som ikke er aftegnet på vores søkort fra 2004, hvor der kun lå et par småbåde og vi turde ikke gå derind selvom kajanlægene var helt færdige og man var godt beskyttet for alle vindretninger. Nu turde vi og sejlede dertil i et værre regnvejr. Da vi nåede havnen, som ligger på den nordlige del af Avsa Adasi,  var der 3 både - en finne, Italiener og en Tysker - og masser af plads. Vi lagde til og gik under dæk for at sove lidt. Da vi vågnede var der samling på kajen. Stemningen var lidt trykket idet den finske båd var kommet ind om natten og havde gjort en lidt kedelig figur. Finnerne havde lagt sig for anker ud for fiskerihavnen i Avsar Adasi og var oppe og spise på en restaurant da det dårlige vejr kom. Der havde rejst sig en del sø hvorfor den finske kone ikke turde sejle med ud i dingien. Den tyrkiske restauratør fulgte derfor med ud til båden for at hjælpe med at sejle den over til den nye "kæmpehavn". Finnen kunne kun tale finsk og tyrkeren talte kun tyrkisk og havde aldrig sejlet før. Hvordan de havde klumret i det i "kæmpehavnen"  er lidt uklart, men tyskeren og italieneren har hjulpet og ikke fået tak nok for deres indsatsen. Senere på dagen var vi i byen med italienerne og tyskerne medens finnerne var diskvalificeret. Vi blev næste dag og slappede af. Havnen er bygget til fiskekuttere men der er tilsyneladende ingen som vil ligge der, de foretrækker åbenbart de gamle havne og fylder dem til bristepunktet. En Schweizisk båd kom ind og han kendte de øvrige besætninger. Der er åbenbart en lille gruppe som sværger til Marmara og kommer tilbage år efter år. Ellers kan man sejle rundt i flere dage uden at møde andre lystbåde. Schweizerne kunne fortælle hvor der evt. kunne findes en havn på Marmarashavets nordlige side, hvor vi kunne have båden liggende medens vi tog på sommerferie i danmark.

Torsdag den 3. juni  tog vi over til Murefte. Murefte er en udmærket fiskerhavn, som er så ny at den ikke står i søkortene endnu. Alligevel er der alle faciliteter. Der er bus til byen. I byen kan vi godt se at vi er kommert på landet. Mændene og kun mændene sidder ved fortovskafeerne,  de drikker te i spandevis, spiritus er ikke forbudt men drikkes stort set ikke. Da vi kom tilbage ventede den tyrkiske coastguard på os og ville se vores transitlog, det har vi ikke været ude for tidligere. Det var et held at vi havde fået transitloggen fornyet i Datca. Næste dag tager vi bussen ud til Kumbag for at se om vi kan overvintre der - det kan vi ikke. Så smutter tilbage til Murefte. Om eftermiddagen sejler vi de ca 25 sm til Tekirdag som også er en helt ny havn men uden nogen faciliteter men med en masse hurlumhaj med karuseller og gynger. Vi ligger os i det inderste hjørne i havnen  og ligger fortræffeligt. Havnen er helt ny og er ikke aftegnet på kortet. Desuden er der ingen faciliteter overhovedet, noget vi er ved at vende os til.

Vi ville gerne lade båden blive i havnen sommeren over, idet vi kunne ligge gratis og vi lå godt beskyttet. Og vi ledte efter en vi mente vi kunne have tillid. Imidlertid var der ingen som talte andet end tyrkisk så vi fik telefonnummeret på Rya og Bastians mor - Jeanette har passet børnene som dagplejemor. Moderen er af tyrkisk afstamning og taler såvel dansk som tyrkisk perfekt. Imidlertid opdagede vi at der var ret mange romaer som formentlig er tiltrukket af forlystelserne. Vi blev enig om at vi måtte finde en andet sted uden romaer.

Tisdag den 8. juni fortsætter vi øst på til Silivri som er en nydelig by med ekstremt flinke mennesker som er meget hjælpsomme. Men her er det næsten umuligt at skaffe vand og strøm, det første er ved at være kritisk det sidste betyder ikke noget idet vi klarer os med solpaneler selvom det er en del overskyet.

Onsdag den 9. juni nok et nyk østpå til Vi er lige rundt om en udmærket havn, Buyukcekmece. Imidlertid sejler vi videre fordi det ikke ligner et sted hvor man bare forlader båden. Pludselig dukker en ny havn op. Det er en marina Denize eller Ambarli. Top moderne med el og vand, internetforbindelse og masser af plads, og mulighed for at få båden på land samt tæt på Istanbul. Der var meget få både i den nye havn så vi gik ud fra at prisen var introduktion og dermed nogenlunde lave. Vi blev klogere. Vi skulle betale ca. 15.000 kr. for to måneder så vi blev der natten over og fik badet og fyldt vand på og så videre næste dag den 10. juni hvor vi gik til Atakoy som er den største og dyreste i Istanbul og Tyrkiet iøvrigt. Iøvrigt er der ikke så meget at skrive om. så den 11. gik vi til Kalamis som er tvilling havn til Fenerbahce, som vi blev henvist til for at ligge sommeren over og vi smuttede til København med Pegasus airlines  onsdag den 16. juni.

 .

Sensommer 2010.

Torsdag den 12. august Vi er i ISTANBUL, Fernerbache og det er varmt, og vi er rejsetrætte efter nattens flyvetur. Vi leder efter søkort over Bosborusstrædet og det vestlige Sortehav. Vi kan få dem i morgen så vi er ved at gøre klar til den videre færd.

I Marineforretningen kom en ung kvinde og skulle have et "stars and stripes". Det er ikke mange tyrkiske lystbåde som sejler under tyrkisk flag. Og jeg har været for genert til at spørge hvad årsagen er. De fortalte mig - ekspedienten og kvinden - at det skyldes det tyrkiske afgiftssystem. Systemet kan manipuleres ved - proforma mere eller mindre - at registrere bådene i USA for det meste, men også Holland bruges. Mange som sejler under amerikansk flag kan ikke et ord engelsk. Vi har sågar set en russer i Marmaris under amerikansk flag, han kunne kun tale russisk og noget ubehjælpsomt tysk. Han var nu skide sød og røg en helvedes masse cigaretter! Jeg kunne ikke få hverken bulgarsk eller rumænsk gæsteflag.

Udsagnet "man har et standpunkt indtil man tar et nyt" gjorde J.O.Kragh kendt. Jeg må sande at det kan gå sådan. Lørdag den 14. tog vi op til en fiskerihavn i udmundingen af Bosburusstrædet til Det Sorte Hav. Stedet var ganske charmerende med weekendgæster som badede ved stranden og en masse fiskekuttere som holdt til i havnen. Vi lå sammen med en del andre for anker. Her er kun tyrkere og det er et sted Istanbullerne ferierer og sejler til - og ikke længere. I Sorte Havet ser man dem ikke!

Mandag den 16. tog vi ud i Sortehavets krappe søer. Vi sejlede mod Burgas i Bulgarien. Der var ingen skibe at se nogen steder og vi var meget ensomme. På mobiltelefonen fik jeg svar fra enken efter FTLF`s Donaueksperten, som fortalte at hendes afdøde mand Per Bruhn, ville have advaret os kraftigt mod at sejle mod strømmen op ad Dunau! Hun fortalte at hendes mand døde i juni efter at have fået konstateret prostatakræft i marts. Æret være hans minde. Grethe og jeg så på hinanden og måtte erkende - så nødig vi end ville - at det fornuftige var at sejle tilbage og gå hjem gennem Rhonen m.m. Så det er vi nu igang med.

Vi ligger nu igen i Istanbul og har fået nye batterier. Det blev en større historie og vi havde en elektriker til at installere batterierne et andet sted, idet det gamle - på agterskottet i motorrummet med meget lidt plads - var ved at brase sammen p.g.a. råd forårsaget af syre fra de tidliger åbne batterier. Nu har vi fået tre nye 100 amteretimer i stedet for dem på 60 amperetimer vi købte i Paris. Vi har nu præcis 500 am/t. Vi havde et defekt batteri som var årsag til at jeg blev lidt til grin i Bodrum, hvor jeg bildte mig ind at dynamoen var i uorden da der tilsyneladende ikke kom strøm på batterierne. Allerede der var batteriet brændt sammen.

Vi bruger mobiltelefon og pcer via bluetooth når vi skal på internettet og ikke har andre muligheder. Den 18. aug. prøvede jeg at løse et problem jeg har haft med min nye bærbare. Jeg kom på nettet via mobiltelefonen. Pludselig skete der ting og sager. Mobiltelefonen smsede i et væk. Optaget af at få den bærbare til at fungere svarede jeg på smserne uden at se hvad der stod. Da jeg var færdig viste det sig at jeg havde brugt for 2.500 kr. på 14 min. Det må jeg vist have TDC til at se på.

I morgen den 19. aug. Drager vi mod øen Marmara og så videre ud af Dardanellerstrædet til Grækenland og der formentlig videre til Kilada. Vi skulle gerne være hjemme allerede i slutningen af september så vi lovformeligt kan fejre navngivningen af vores lille ny som skal lyde navnet Noa.

Vi kom lidt sent afsted den 19. aug.. Vi ventede til kl. 10 på at få diesel og da han så åbnede var det for at fortælle at der ikke var brændstof pga en mekanisk fejl. Så vi måtte til Atakoy som ligger ca. 6 sm mod vest og en mindre omvej til vores destination, som blev en fiskerhavn Cakiloy på en halvø i den sydlige del af Marmara havet. Her blev vi som sædvanlig mødt med stor gæstfrihed. De ser meget sjældent sejlskibe på disse kanter og meget sjældnere udlændinge.

En ting man skal være opmærksom på i Marmara havet er, at de engelske marinekort er meget upræcise når det gælder havnenes placering. Ingen af havnene ligger som angivet på kortet bortset fra dem i Istanbul. Ellers er de tyrkiske kort mere pålidelige end de fleste - men ikke i Marmara når det handler om placering af havne. En del havne er slet ikke optaget i kortene til trods for en anselig størrelse. Inden vi tog herned læste vi at man skulle regne med dårligt vand i området. Det har vi ikke oplevet, vandet er frisk og ok der hvor man kan få vand - og det kan man ikke i de helt nye havne endnu og dem er der en del af.

Fredag den 20. aug. ligger i Marmara Adasi. Det kommer vi nok til et par dage, idet vejrmeldingen lover en del luft fra NØ de næste par dage. Vores nabo i en Nauticat 44 tog rutebåden tilbage til Istanbul fordi det vil blæse for meget. Men vi ser hvad der sker.

Og det blæser stadig den 22. august og vi kan se på vejrmeldingen at vi skal være klar på tirsdag.

Selv om vi er i den absolutte provins, der hvor det er meget tyndt med turister, er det ingen straf at ligge her folk er uhyre flinke og hjælpsomme, formentlig fordi de ikke er så vandt til fremmede.

Mandag den 23. august. Vi var på cafe i går søndag og der er de tyrkiske familier også. Vi sad over for en tyrkisk familie med en bedstemor med tørklæde på og børn og børnebørn uden. Med enkelte undtagelser synes jeg ikke det er klædeligt med disse tørklæder. Hun var en af de der undtagelser hun var så velholdt og harmonisk i sit udtryk at jeg sad og blev lettere forelsket i hende. Jeg har lige læst i Informations internetavis, at Karen Jespersen og Ralf Pitelskovl har lavet en ny bog hvor de beretter om hvor dumme hendes to tidligere partier er når det gælder muslimer. De skal efter hendes mening holdes nede - muslimerne altså. Man kan være enig så langt at al ekstrem relegiøsitet skal bekæmpes, om det så handler om jøder, kristne, muslimer og alle relegioner samt ekstreme og yderliggående venstre og højrefløjs politikere, Karen Jespersen kender jo begge ender af det politiske så det var måske nærliggende at skrive en bog om disse fløje, Det er der en chance for at hun har forstand på! Men at færdes i et muslimsk land så længe som vi har gjort og stort set kun møde ordentlige og redelige folk som i færden ligner os andre og så skulle læse disse sygelige generelle påstande om muslimer - det er sygt og skal da give os en masse fjender. Man kunne ligeså godt skrive disse ting om kristne fanatikere i USA - Bush familien f.eks. UNDSKYLD MEN DEN KÆLLING GØR MIG SATEMIG SÅ VRED.

Tirsdag daffede vi af kl. 9.00 med kurs mod Dardanellerstrædet og Canakkale, Det var løjet en del men ikke mere end vi havde en pragtfuld sejlads med vinden agten ind. Normalt er der en kraftig udadgående strøm men pga de sidste dages kuling som havde presset yderligere på vandet i Marmara, var der stort set ingen strøm. Da vi nåede Canakkale ville vi ankre op ud for den Trojanske hest men det var for uroligt pga for meget vind. Så vi løb rundt om byen og fandt en fortræffelig vig at ankre op i.

Tirsdag var der strøm i Dardanellerstrædet. Vi havde ikke ret meget vind i starten og sejlede alligevel 9 - 10 knob så det flyttede damperen. Vi gik til Bozcaada - hvor vi har været før. Man kan læse i såvel Rod Heinkels lodser og i søkortet at der er Told og politi i Bozcaada. Det passer ikke. Udklarering skulle være sket i Canakkale. Sejle tilbage ville vi ikke, de ca. 25 sm ville tage en hel dag med den strøm. Vi kunne tage en færge og en bus men valgte at droppe Limnos og gå til Ayvalik hvor det skulle være ganske vist at vi kan udklarere. "Hvorfor ikke bare skide på det tyrkiske toldvæsen og politi?" fordi vi så vil få meget store problemer, hvis vi senere skal til Tyrkiet, fordi vi i deres journaler stadig er der og det har de gemt i en database. Så ikke noget med at lege Karl smart med mindre vi vil være d`facto udvist af Tyrkiet resten af vores tid.

Tog afsted kl. 8.00 og havde nok en fantastisk sejltur, med vinden ind fra agten de første 4 - 5 timer og derefter vinden tværs. Vi gik mellem 5,5 og 7,5 knob. Vi møder stadig ingen lystfartøjer og vi er trods alt i Middelhavet. Til sidst måtte maskinen tage over og puffe os de sidste mil til Ayvalik. Her skal vi udklarere, så vi kan komme behørigt ud af Tyrkiet. Så havde vi også sejlet i 3dage og 120 sm sådan ca. for sejl alene. Fredag den 27. aug. Vi er i Ayvalik og venter på at papirarbejdet med pas, Harbourmaster og politi bliver ordnet. Vi ville selv være gået rundt og få det ordnet hos de enkelte myndigheder, men detn vejvisning vi fik var ikke til at finde ud af og kontorerne ligger i hver sin ende af byen. Så da Ayvalik er en stor by - på Århus størrelse vil jeg tro - betaler vi 30 Euro for at få formaliteterne i orden. Deres trådløse internet fungerer fortræffeligt!

Og så skal vi have vand ombord fordi de græske havne har noget forfærdeligt vand som hovedregel.

Jørn Kure til Basimakopouloi
18. sep.

My dear Angelo!
How much is the VAT?
yours faithfully --

2010/9/18 Basimakopouloi Shipyard <basimakopouloi@ermionida.info>

0 % if you pay in cash :)

Angelos

Jørn Kure til Basimakopouloi
18. sep.

Dear Angelo!
Your country are almost going bankrups because nobody pays Vat!!
OK it is only indirectly my problem and I do not want to save your country alone.
So We accept even with the cash payment!
Yours
jorn

Basimakopouloi Shipyard til mig
18. sep.

i work for my country .
i bring incoming money that wouldn't income if it wasn't me .
But what they do to say thank you ? they put more taxes ....

Thank you for the confirmation ,

Evangelos

Jørn Kure til Basimakopouloi
18. sep.

Ups
just joking! sorry.
with regards
- Vis citeret tekst

Jeg har igennem årene haft en spøgefuld dialog med Evangelo men her blev hansgu sur. But no hard fealings dagen efter.

Vi skulle med en flyver mandag den 20. om aftenen og tog båden til Piræus og bus derfra til Athen lufthavn.