Kære familie og venner!
Nedenstående skrev jeg for et par dage siden uden at det lykkedes at få det sendt.
Lige nu ligger vi for anker i en bugt på øen Kea og har badet fra båden og inde fra en dejlig sandstrand med palmer og alt det vi drømmer om de kolde vinter aftener, skønt vejr, skønt land! Men vi holder godt øje med vejret for det skifter hurtigt hernede. Men de næste par dage er sol 28 grader og dagen og 23 om natten, og vinden er 3-6 m/sek. Nogle fulde tyskere i båden op til os er ved at springe i vandet med stearinlys - det kan sgu lade sig gøre!
Det blæser mellem kuling og storm og temperaturen ligger mellem 18 og 22 grader. Sådan har det været de sidste fire dage og det vil det også være i morgen her i Lavrion.
I disse dage er der helt usædvanlig travlt i havnen dels fordi det er weekend og besætninger skal byttes, men mest fordi et skandinavisk firma PayEx - et incassofima - med 250 medarbejdere skal bruge 33 både, som de har lejet hos Argolis som er et græsk båbudlejningsfirma. Bådene blev sejlet hertil af professionelle sejlere som dels sejlede bådene hjem for de besætninger som ikke skulle ud i blæsevejret og både med hjemsted i andre havne, som skulle bruges til den masive invasion af medarbejdere fra PayEx. Medarbejderne er klædt på til de varme himmelstrøg men med 22 - 23 grader og kulig skal der være læ for at det er behageligt. Dagen efter deres ankomst stod skipperne oppe på kajen og skændtes om hvorvidt de skulle sejle ud med deres gæster alt imens PayExes rejseledere pressede på - programmet skulle jo overholdes!
Hen på eftermiddagen tog 31 af bådene afsted og de 2 sidste tog sig af dem der ikke turde - forbavsende få. Vi bliver her til kulingen er færdig og så daffer vi nok til Nisos Kithnos - en lille ø i Cycladerne.
Vi havde egentlig tænkt os at sejle til Akti. Det er der hvor nogle fanatiske munke i 1000 år har bandlyst hunkønsvæseners tilstedeværelse på øen. Jeg havde hørt at det var liberaliseret, så man kunne se øen men der gives kun adgang til 10 en gang om dagen og der skal søges i god tid - kvinder er stadig ikke tilladt. Så det gider vi ikke!
Ellers kom båden i vandet i Kilada den 4. september efter et par dage med klargøring. Vi lejede en bil i Ermioni også kaldet Hermioni. Det var praktisk fordi flyvebåden anløber her og der er 10 min til Kilada og så¨fordi der ikke er pengeautomater i Kilada og de vil ikke tage visakort - langt mindre mastercart - så vi må til Kranidi som ligger 6 - 7 km væk for at få skillinger. Vi kørte lidt omkring i området. Det er tørt og afsvedet for det meste og seværdigheder er der ikke meget af i området. Alligevel er Kilada efterhånden blevet et sted vi holder af. Det er meget provinsielt og der er stort set ikke turister men masser af gode og billige spisesteder og rare mennesker
Vi har nu fået installeret solfanger så vi kan få strøm fra solens stråler og så har vi fået ankerspil, en absolut bekvemmelighed såvel når man skal ligge for svaj i de mange bugte og vige og når der skal ligges til i havne hvor det forudsættes at man ligger til med "numsen" først. Til gummibåden har vi købt en firtakts 2,5 hk Merkuri, vores 15 år gamle Evenrude ville ikke mere og var for ustabil, den nye går stille og rolig men er ikke nogen racer! vi fik en forskrækkelse da vi så vores bå idet vores træoverbygning var flækket med revner op til 6 mm helt igennem. Det er den ekstreme vame først i juli - 48,5 grader. Forsikringsselskabet siger det ikke er pludselig opstået så derfor ingen erstatning. Min borgmester havde en disputs om et hus og pludselig vandskade eller ikke, som han vandt ved domstolene. Det ligner lidt men striden for mig bliver mest akademisk, idet skaderne formentlig kan laves på skibsværftet indenfor vores selvrisiko.
Vejet er genelt dejligt med masser af sol til solpanelet og vamt. Men vi har da - som nu haft - temperaturer ned på ca. 20 - 22 grader. Vinden er enten meget stille uden ret meget luft til pludselig kraftig blæst op til stomstyrke når det er værst, så det skal man holde lidt øje med.
Fra Kilada sejlede vi op til en vig ved Vivari den 5. sept.. Vi kastede anker på dybt vand men tæt på en badestrand med musik og kolde drinks. Lige som vi skulle hoppe i vandet fik vi et par vindstød og min næse fortalte mig at det ikke var pjat. Vi fik ankeret op og gik op i den nordlige ende til selve Vivari og kastede anke der i stedet. På vejen havde vi nær mistet vores gummibåd som på trods af et vandret træk blev taget af vinden, vendte bunden i vejet og kom til at virke som drivanker med det resultat at den ene fæstning til gummibåden sprang. Den anden holdt heldigvis. Vi fik prøvet vores nye anker og det holdt fint.
Vivari er et sødt lille sted med spisesteder helt ned til vandet og man kan faktisk sidde og spise med fødderne i vand hvis man har lyst til det.
Fredag den 7. september sejlede vi til Kheli som ligger i en stor velbeskyttet bugt med masser af store og små skibe. Her måtte ankeret igen vise sit værd idet det sidst på eftermiddagen og hele natten blæste en kuling som gav især de store 3 etagers både med fuld kælder prroblemer. De er meget ustabile når de ligger for anker, den høje overbygning og flade bund gør at de svinger fra side til side og ofte river ankeret løst. Vi lå nu stille og roligt, det eneste vi var bange for var, at nogen af de store både skulle ramme os. Der sejlede udrykningsfartøjer rundt i bugten hele natten for at undsætte skibe som havde problemer. Kheli har en masse forbindelser til øerne i Kikladerne m.m. og der er masser af foretninger. I en af forretningerne var en sød ældre enke - Irene - som tilbød at vi kunne bo i hendes hus på Sifnos for et kys!
Da vi sejlede fra Kheli den 9. sept lå et havereret 50 fods sejlskib på et rev totalskadet og kun med agerenden over vand - den lå der ikke da vi sejlede ind i bugten!
I Poros er de masser af liv og vi ankom hen på eftermiddagen og ankede op på sydsyden af øen og hoppede i vandet ud for en stor badestrand. Med min nyerhvervede snorkel og briller kunne jeg følge fiskenes færden ved rev og skrænter - Det er bare drømmeland!
Vi ankrede op inde i bugten for natten for næste dag at ligge til ved kajanlægget hvor der bare er liv og glade dage med masse af turister. Vi mødte flere danske sejlere bl.a. et gensyn med Nynne og Jørgen - Lizzi Bruhn Jensens lillebror. De har været hernede i den varme periode og det havde været drøjt.
Den 11. gik vi til Korfus i bagende varme for at besøge vores tavernaholder med moring (udhaler så man kan ligge til uden anker) og nogle forfærdelige hummer. Han stod der troligt og tog imod og tilbød bad, vand og el gratis, det gjorde ikke noget at man så spiste på hans taverne, hvilket vi også gjorde om ikke andet for at smage på noget andet end den forfærdlige hummer vi fik sidst. Han taler ikke særlig godt engelsk, men alligevel nok til at vi kunne forstå at han mente at alt ondt i denne verden kom fra tyrkerne. Selvfølgelig var det tyrkere som stod bag brandene i Grækenland - brændte det måske i Tyrkiet? - og stort set alle mord og hotelbrande i Grækenland err begat aft tyrkere! Dot var ikke sælig rart at høre på, vi prøvede at skifte til et andet samtaleemne og spugte til det forestående valg, det blev det ikke mget bedre af politikere melede bare deres egen kage og der var såmænd også tyrkisk koruption i valgkampen. Vi skyndte os at finde vores badetøj så vi kunne blive kølet lidt af sammen med fiskene. Korfus et stille sted som ligger godt beskyttet for stort set alle vindretninger.
Fra Korfos gik vi dagen efter til Aygina marina. Her er der til gengæld masse af leben. Havnen er meget urolig med masser af trafik til Piræus og et væld af turister. Holdebunden i havnen er ikke god og vi måtte prøve 3 gange, for at komme ind i havnens sidste plads, før vi fik bid, og så var jeg alligevel ikke helt tryg for der blev danset go go i havnen og bådene lå meget uroligt indtil hen på aftenen. Næste dag var det knap så slemt. Vi var i vandet ved den tilstødende strand og mødte et bornholmsk par hvor konen havde serveret for morbror Holger da han var skipper på 66 bådene.
Fra Aygina gik vi den 14. sept. til Salamina som er en ø lig op til Piræus. Her oplevede vi valgkamp og valg på storskærm til stanken af et ulækkert kloakudløb lige ved siden af båden. vi ligger imidlertid sikkert og roligt så vi bliver og tager en lille færge over til Piræus og derfra til Acropolis. Det er flot og skal ses, men nok helst om vinteren for det er varm at bestige det bjerg Acropoli ligger på!
Mandag den 17. sept. tar vi til en bugt på fastlandet - Anavissou - hvor vi får en del vind hen unde aften og for første gang slipper vores anker. Det lykedes at komme lidt bedre i læ ved hjælp af nogle flinke folk som kunne fortælle at der var masser af vand vor vores kort sagde noget andet.
Den 18. sept. til Gaidhouromandra (Olympic Marine) Der hvor sejlerolympiaden blev holdt i 2004. Masser af plads, masser af tomme forretningslokaler, intet liv, en taverna som ligner en miliard uden mennesker. Schilksee i Kiel, også kaldt Olympiahafen er gud ske lov et bevis på at aktiviteter opstået som en engangsforestilling kan berige tilvæelse. Vi skyndte os over til Lavrion for at vente på det dårlige vejr som var under opsejling og det var noget sjovere!
Nu den 27. sept. ligger vi på øen Kea på anden dag og bare nyder tilværelsen!
Kærlig hilsen
Grethe og Jørn
