Tidligere rejsebreve:

Rejsebreve fra en logbog for en kanalfærd 2005.

Vores ældste barnebarn elsker at organisere. Det at mormor og morfar drager på langfart skulle ske med maner. "Jeg kan sejle med til Rørvig og så kan vi invitere Annabell til at fiske krabber". At det krævede bare et nogenlunde ordentligt vejr var ligegyldigt for selvfølgelig blev vejret godt (tæt på varmerekord i maj). Så fredag den 27. maj 2005 sejlede Celina og jeg fra Frederikssund til Rørvig i et fortræffeligt vejr. Grethe tog bilen i forvisning om, at der nok var en del vi glemte i skyndingen, som hun så kunne tage med til Rørvig. Lørdag den 28. maj 2005 fik vi besøg af alle børnebørnene og deres forældre. Vi havde en rigtig dejlig dag afsluttet med spisning i bøfhuset. Stig tog vores bil med hjem, som han senere kørte til Slangerup og byttede med min "FøtexHarley" = MC Zusuki Intruder 700. Søndag den 29. maj 2005 var Celina hos os hele dagen og blev hentet af sine forældre om eftermiddagen, hvor vi tog afsked. Mandag 30. maj 2005 sejlede til Ebeltoft m.h.p. at få Jespers hjælp til installering af Internet via mobiltelefon. Den 1. juni sejler vi til Tunø i masser af luft og lortevejr - for maskine. Den 3. juni sejler vi for maskine til Kolding. Den 7. juni fra Kolding til Åbenrå i frisk nordlig vind.

 

Den 8. juni fra Åbenrå til Gråsten stille og rolig.

Den 11. juni fra Gråsten til Olympiastadt i Kielerbugten med masser af nordlig luft

Kære alle!

Lige nu ligger vi i Reitdiep kanalen i en lille by som hedder Granwerd - alt sammen i Holland. Vi er på vej til Amsterdam og er der i overmorgen. Vi er nu på 2. etape af vores rejse. Vi har været hjemme til børnefødselsdag hos Benjamin, Josefine og Anemone i 14 dage og har haft båden liggende i Kiel (Laboe) så længe.

Turens 2. etape har end så længe været Kielerkanalen, Cuxhaven, Nordeney, Delfje hvor Emskanalen starter, og så via Emskanalen til Groningen hvor vi overnatter. Vejret er til solcreme, bar overkrop, olietøj og lange underbukser alt på samme dag. Vi har med stort besvær, fået mail og Internet til at fungere via mobiltelefonen, så når jeg trykker på knappen "send" sker det fra Sekseren, med udsigt over de hollandske marker og i kanalens stilhed og med lugten af gylle.

Kærlig hilsen Grethe og Jørn

Den 6. juli gik turen i kanalsystemet til  hvor vi overnatter midt i byens smukke park. Den 7. juli handler vi i Leeuwarden og sejler fjollet så vi havner i Harlingen mod planlagt Lemmer. Det passer mig godt for vejret er ganske godt og vejrmeldingen rigtig god, så at komme ud til noget frit vand var egentlig ikke så tosset! 8.juli regner det om morgenen. Det forreste st. b. vindue er i uorden, så vandet drypper, det kan formentlig klares ved en lakering. Vi sejler gennem det enorme dige til Ijselmeer via Kornwerderzand. Vindviseren pegede i den retning vi skulle sejle, så forventningen om at få sejlene luftet blev ikke indfriet. Vi overnatter i Enkhuijzen.

9. juligår gennem slusen ved Enkhuizen, der går ud i Markermeer, og vi sejler for sejl til Amsterdam og lægger ind i Sixhafen. 10. juli er vi på udflugt i Amsterdam. Vi sejler kanalrundfart hvilket erden bedste måde at se byen på. Vi bruger hele eftermiddagen på Rijks Museum og studerer billeder - mest Rembrandt - men der er virkelig mange af verdens mest berømmede malere. 11. juli skal vi lige nå at bruge 24 timerskortet til kanalrundfarten fuldt ud. Vi sejler med rundfarten til Anna Franks gemmested under 2. verdenskrig. Vi opgav at komme ind i huset idet køen var enorm. Så vi sejlede videre til Van Goch museet og brugte resten af dagen der - det var mindst lige så imponerende som dagen før. Vi tog bussen til hovedbanegården og færgen hjem til Sixhafen, færgerne er i øvrigt gratis.

12. juli indkøb, bad og det praktiske. Lidt problemer med et ungt fordrukkent ægtepar som lå udenpå og var hjælpeløse i deres hangover. Bonker diesel på vej ud. Gennem kanalsystemet til Brassemermeer hvor vi bliver for natten. Møder et ungt engelsk ægtepar med baby. De er vældig søde og meget naive – de regner med at sejle til København og tilbage til England på en måned i en 24 fods båd, som har set sine bedste dage. 13. juli Efter indkøb i supermarkedet daffer vi over søen ved Brassermermer og ind i kanalsystemet. Fra nu af skal man være meget opmærksom på broåbningstiderne, det er ofte med mange timers mellemrum, som f.eks. en bro ved Gouda som åbnede 13,13 og så 19.23 og ikke mere. Vi når broen kl. 13.13 fordi det lykkedes at "hænge" på en flodpram, som sejlede alt hvad remmer og tøj kunne holde og fik broerne til at åbne efterhånden som han kom. Vi sejler udenom Rotterdam og til Dordrecht en lille - men hyggelig og spændende - havn/by lige ved siden af en enorm kirke "Grote kirche". 14. juli vågnede vi til klokkeklang fra Grote Kirche, den havde småbimlet hele natten, så jeg ved ikke hvad der er værst moskeer eller kirker, begge dele er vel støj i de højere magters tjeneste. Problemet er, at man tænker mindre på vor herre og mere på hans konkurrent, når det går ud over nattesøvnen.

Nå - vi skulle nå broen kl. 9.17 ellers måtte vi vente i to timer. Vi sejler videre ad masteruten til en megahavn med 494 pladser. Havnen hedder Wemeldinge og er helt ny og skide dyr. Den 15. juli fik vi købt gas på en nærtliggende campingplads, fik badet - det er stadig hammer varmt.

Op ad formiddagen stikker vi af med kurs mod Gent via kanal door Zuid - Beveland. Der er masser af luft, som vi virkelig får at føle i Wester Schjelde, hvor vi er i en åben fjord med tidevand og voldsom krapsø. Vi går ind i kanal Gent – Temeuzen og sejler over grænsen til Belgien uden at opdage det. De sidste 2 timer ind til Gent er en prøvelse. Det er industri af værste, skuffe lugtende, rygende, larmende og meget lidt kønt. Sidst på eftermiddagen når vi Koninklijke Yacht Club Gent. Havnen er lille og med få undtagelser besat af fattigrøve. Servicebygningerne er gode med alt inkl. en god restaurant. Ejeren af restauranten, som også er medhjælpende havnefoged, hjælper mig med at få kontakt med den anden royale sejlklub - der er 2 i den lille havn - og vi får lavet en aftale med folkene der om mastenedlæggelse om mandagen. Den 16. tager vi de 7 km. med bus ind til selve Gent. Der er fest i de næste 10 dage og i dag starter løjerne med en masse optog med vogne, klovne, verdens største lirekasse med en lirekassedame med høreværn ikke for sjov men i ramme alvor. Jeg ærgrede mig fordi jeg ikke havde kamera med. Den 17. juli er det tid til klargøring til mastenedtagning. Hele dagen går med afrigning og opstilling af stillads i kvælende varme. Folkene i havnen er vældig søde og nysgerrige samt meget hjælpsomme! Den 18. juli kl. 10.30 sejler vi over til mastekranen i den royale afd. af havnen. Det går helt smertefrit. Gutten som hjalp til har prøvet det før. Efter nedtagningen vendte vi tilbage til "vores" plads og riggede vanter og fald af. Vi kunne først få Diesel på om tirsdagen, så vi spiste på havnerestauranten og slappede af. 19. juli taler jeg med oliemanden han er i Holland men kommer tilbage om eftermiddagen, så hvis jeg vil have olie må jeg vente til han er tilbage. Vi tager bussen til Gent, vi vil gerne have nogle bedre kort over de franske kanaler - vi fandt ingen! Får taget nogle af de billeder vi ikke fik taget om lørdagen, men uden alt det sjove. Vender tilbage ved 3 tiden og fem minutter efter ringen oliemanden og fortæller at han vil være ved Langebrügge om 5 min., og vi bedes være klar udenfor havnen. Det er vi og får olie på til ca. halv pris af andre steder, så det var værd at vente på.

 

Vi har fået nok af Gent, så selvom det er lidt sent daffer vi af sted. I den første sluse vi når til i Escaut kanalen går det galt. Slusen er bred og vandet meget turbulent, og jeg får kludret i det med det resultat at masten - som stikker godt en meter forud - banker i slusevægen så hele stilladset braser sammen. Vi får fortøjet og nødtørftigt surret riggen fast, så står slusemesteren ved båden! Jeg troede jeg skulle have en reprimande eller nægtes adgang til videre færden i kanalsystemet, og han spurgte om skibspapirer, så jeg blev i troen hele vejen op til hans kontor. Det viste sig at det han var i gang med var fast procedure, han havde faktisk ikke set mig kludre, og var meget tilfreds med, at vi var danske - han vendte tommelfingeren opad – der var noget med en cykelrytter ved navn Rasmussen som klarede sig godt i Tour de france.

 

Vi fortsatte og var noget lamslåede og sejlede meget forsigtigt. Ca. 20 km. fra Gent lagde vi op i Escaut Kanalen lige efter en sluse imellem to fortøjningspæle. Ved 23 tiden lagde en floddamper på 110 m sig udenpå os DET HAR JEG SGU ALDRIG PRØVET FØR, men vi sov trygt og godt med sikkerhed for at ingen skulle ramme os. Den 20. juli hører vi kl. 5.00 at vores nabo stikker af. Vi har et problem med en mast som ligger rigtig dårligt og lister af sted ved 9 tiden. Kl. ca. 10.30 finder vi en Jachthaven i Oudenaarde. En meget flink og hjælpsom herre, som boede i en båd i havnen, tog affære og viste os tilrette i havnen, og da jeg var færdig med at reparere stativet, kom 4 stærke mænd og løftede masten på plads. Det kostede en omgang øl og gav mulighed for en hyggesnak. Det vise sig at Oudenaarde var en rigtig by med et par store kirker og smukke bygninger. Vi handlede og så tour de france for strøm som kostede 50 cent.

21. juli hilser vi pænt farvel og sejler vi videre ad Escaut Kanalen uden at lave flere ulykker.

Den 22. juli forlader vi Kanal Escaut tidligere end beregnet, idet vi sad fast i den anviste kanal til kanal St. Quentin. Så vi går over i kanal Du Nord hvor det var sluse op hele tiden, og vi nåede 13 sluser i kanal du Nord den dag. Vi lagde til ved en tunnel og prøvede for første gang el-generatoren for at lave strøm til at se fjernsyn. Generatoren virkede, men den støjede, og da vi ikke kunne se noget fjernsyn alligevel - vi var omgivet af store bakker - slukkede vi og nød freden indtil kanalprammene kom, de har ikke så fine fornemmelser, når det handler om motorstøj i en fredfyldt natur. De fleste kan se fjernsyn via parabol og slukker først for lysmaskinerne når de skal sove.

Den 23. blev en kanalsejlads med alle oplevelser. Vi startede med at sejle igennem godt 4 km tunnel med 2 - 3 km i timen og der er sort som i en negers r... Så videre ad kanal Du Nord nu mest med ned slusning. I en af dagens første sluser mødte vi "citronen". Citronen er konen på et fransk skib, som skulle klare forfortøjningerne under nedslusningen. Grethe og jeg morede os over noget klons vi havde lavet men hun fortrak ikke en mine, til trods for at hun sad 3 meter fra os, og det gjorde hun i øvrigt ikke de næste par sluser. Vi lagde ind ved Pèronne, spiste frokost og fik Diesel. Efter sluse nummer 15 i Kanal du Nord lagde vi ind for natten. Der kan - i kanalsystemet - gå flere dage, hvor det er forbundet med store besværligheder at finde drikkevand, indkøbsmuligheder og badefaciliteter. Vi trængte alvorligt til bad og gik hen til slusehuset og vaskede hår og tog pøse med vand tilbage, så vi kunne vaske resten af kroppen. Medens vi ordnede det, kom citronen og lagde til helt tæt på os. Det viste sig at hun kunne tale, og jeg fik lov at hjælpe hende med fortøjningen. I øvrigt var hendes mand vældig flink og talte oven i købet engelsk. Den 24. juli taler jeg endnu engang engelsk med en franskmand, en gut som boede med sin familie i en flodbåd nede i Rohnen for 3000 Euro om året og uden at skulle betale kommuneskat!!! De var nu på sommerferie i deres hjem